Archive for May, 2010

På besøg hos Danske Ørredsøer

Danske Ørredsøer er en sammenslutning af P&T-vande, der gerne vil stå for en vis standard. Vi mødte formanden Kim Køhlerfeldt ved Fyns Fiskevand, til en snak om foreningen. Det var en fantastisk aften med godt vejr, og en flot sø i baggrunden. Før interviewet havde vi også været ved søen, for at følge en flok fiskere. Der blev fanget rigtig mange fine fisk. Søren Benthin var med til Fyn for at optage nedenstående klip, og vi havde en rigtig god tur.

Se klippet med Danske Ørredsøer her:

FORENINGEN

Da 20 kgs karpen blev fanget

Det bliver desværre til alt for lidt karpefiskeri for mit vedkommende, men så meget desto mere er det fantastisk når den helt store fisk hugger. Det blev til en fin spejler på 20,8 kg, taget i min lille private sø, på en Mentorbait-boilie.

 
Jeg var afsted to nætter, og den første nat forløb helt fantastisk. Det blev til to flotte spejlkarper, den ene på 11,25 kg og den anden på 12,3 kg. Det var alt rigeligt for mig, og jeg var egentlig klar til ikke at komme afsted natten efter. Men jeg fik mig selv ud til søen, og omkring midnat kom min makker Michael.

Vi fik agnet alle stænger op, og fik sejlet alle agn ud. Det resulterede i at der midt på natten var et tungt hug på en af stængerne, ved et større åkandebælte. Jeg fik hurtigt fisken væk fra åkanderne og ud i søen.

Her ligger der nogle træer rundt omkring, men jeg fik fisken væk fra dem, og tilsidst gled den ind i nettet. Vi var begge helt oppe skyerne, og vi kunne ikke vente til om morgenen med at veje fisken. 20,8 kg vejede dyret, og så blev der givet krammere i nattemørket ved søen.

Du kan se fangstrapporten her:
http://fiskemagasinet.dk/fangstrapporter.htm?show=uniq&id=3437

Giv til Fiskeri på TV
Fiskemagasinet koster mellem 75.000 og 100.000 kroner om året at få sendt på dk4. Det er til lønninger til kamerafolk og redigeringsteknikere, samt til udstyr, bånd og batterier. Hvis du ønsker at programmerne fortsætter, så er du meget velkommen til at give et beløb. Beløbet kan være stort som småt - alt er velkomment!
Facebook
Advertisement