Archive for June, 2010
Fiskeferie i P&T
Der var lystfiskere ved begge søer i Lynge Drive In P&T, og der blev også fanget fisk i de store klarvandede søer. Vi mødte Jesper, der gerne snakkede om fiskeriet, og mens vi stod der, så var der bid. En ørred gav en fin fight i den dybe sø, hvor fighten jo både kan gå udaf, men også nedaf.
Der kan være langt mellem de store i Drive In P&T, men til gengæld er der en del fisk, og i den tid vi var der, så så vi også flere fisk i overfladen. Den eneste vi så der huggede, og som kom på land var Jespers, og det var en fin fisk på tre kg. Jesper har dog fanget fisk på op til 10 kg i søen. På www.fiskemagasinet.dk kan du lægge din fangst ind, så både du og andre kan nyde din fangst.