Archive for November, 2010

TV: Fiskeri i Grønland

Jeg har tidligere været i Grønland for at fiske, og vi kom ud og prøvede meget fedt fiskeri. Vi fiskede primært efter fjeldørreder, da vi var i Grønland, og vi var flere forskellige steder. Turen gik både til Robinson River, men også andre elve, og fælles for alle stederne var at der var propfyldt med ørreder.

Read the rest of this entry »

Idyllisk ved Lagan-huset

Fiskeringens Laganhus ligger perfekt lige ved elven. Der er dog ikke lakseopgang, der hvor huset ligger, men naturen er flot og der er både gedder, sandart, aborrer og brasen i den del af elven. Men altså udover fiskeriet, så er der mulighed for at nyde den fantastiske udsigt fra huset og fra den lille terrasse ved huset. Tænk at man kan stå indendøre og kigge udover en forrygende smuk elv. Da jeg var deroppe, var der både dage med hård frost, og dage hvor det var mere mildt i luften. De dage med frost, der stod mosekonens bryg tæt over elven, og gav nogle morgener med den bedste udsigt.

Lagan-huset er som tidligere skrevet ejet af Fiskeringen, og man kan leje det rimelig billigt, når man melder sig ind i en forening under Fiskeringen.

Det hemmelige vand – find det her

Hykleriet er vildt på nettet

Hvor er der dog mange lystfiskere, der opfører sig hyklerisk på nettet! Når man oplever en fisketur, med alt det gode og dårlige der sker, kan man slet ikke genkende, det billede mange lystfiskere gerne vil have af en fisketur.
Det er paradoksalt at når jeg har lavet et TV-program, og vist hvordan en fiskeform er, så får jeg masser af klager. ‘Jeg kunne da godt lige klippe det der væk, hvor fiskeren ikke slår fisken ordentlig ihjel’, eller ‘jeg kunne da godt lige klippe det der væk, med den fejlkrogning’.

Men hvorfor skal fiskeriet ikke vises, som det foregår? Hvorfor skal jeg vise et glansbillede? Og hvorfor kan folk åbenbart ikke opføre sig ordentligt ude ved vandet, men opføre sig 1000 gange bedre når de sidder bag en computerskærm?

Et dugfrisk eksempel er at en gut har en jolle, han ikke bruger året rundt, og derfor skriver han på et forum at folk kan låne den for 250 kroner om dagen. Et fint tilbud skulle man synes, men hykleriet kommer op i nogle folk, for straks skal man vide hvilke forsikringer han har, og at det kan koste ham meget, hvis nogen drukner.

Istedet for bare at fokusere på det positive – at her har vi en mand, der gerne vil tilbyde andre at låne hans båd. Det er som en automatreaktion – da indlægget kom med tilbuddet – sad jeg bare og ventede på at hyklerne ville dukke op.

Jeg har jo sagt at jeg vil sige min mening herinde, og jeg kender ikke menneskerne bag de mange meldinger – men jeg har aldrig mødt sådanne mennesker på en fisketur, så enten fisker de slet ikke (og det tror jeg ikke på), eller også så opfører de sig anderledes på fisketur end bag skærmen. Hvad siger du?

Restsalg – chancen for et kup

Ferie til fornuftige priser – Sønderhus sommerhusudlejning. Klik ind på www.soenderhus.dk

Isvinter igen?

Er det bare mig, eller er vinteren ikke nærmest lige slut? Og så begynder den igen, med frostgrader og sne… På den ene side håber jeg ikke at vinteren bliver lige så vild, som den seneste vinter. På den anden side, så er jeg vild med isfiskeri, og vil gerne dyrke det noget mere. Der er noget specielt ved at stå på isen, og fiske ned i nogle huller.

MEN – hvis der kommer en bare nogenlunde hård isvinter, ved man også at der ryger nogle fiskebestande rundt omkring. Der røg rigtig mange søer i den seneste vinter, og det vil være katastrofalt, hvis der ryger flere søer i år. Os karpefiskere vil helst ikke miste flere vande…
Hvad siger du? Glæder du dig til en vinter med isfiskeri, eller håber du at den bliver mild, så der ikke ryger flere vande?

Blyforbuddet er latterligt

Jeg synes og har altid syntes at blyforbuddet er latterligt. Jeg har endnu ikke set den undersøgelse der dokumenterer at den lille-bitte mængde bly, som lystfiskerne mistede i havet eller i søerne hvert år, kunne skade noget som helst. Det er vanvittigt at vi lystfiskere skal gå så meget forrest, og gøre livet så besværligt for os selv.

Det ser heldigvis ud til at jeg bliver bakket op i det synspunkt ude i det virkelige liv. For i mange lystfiskerbutikker kan man stadig købe blylodder og splithagl med bly i. Simpelthen fordi man ikke har fundet de rette ingredienser, der skaber et lige så godt og fleksibelt redskab som bly. Mange har sikkert bandet over splithagl, der hverken var til at åbne eller lukke, mens de “gamle” blysplithagl ikke havde det samme problem. Derfor kan man – hvis man kender dem der står i en fiskebutik – eller de har tillid til dig – købe splithagl med bly flere steder.

Karpefiskerne bruger også meget bly til deres rigs, og også her bliver der importeret bly fra udlandet. Jeg køber selv bly med hjem fra udlandet, og har heldigvis splithagl og blylodder til karpefiskeri til de kommende år 🙂

Hvad mener du? Er blyforbuddet godt og hvorfor? Eller køber du også bly i udlandet eller ‘under bordet’ i din lokale fiskeshop?

Den hemmelige sø – find den her

Er du til karpe eller medefiskeri, så klik her

Fiskeri med bue – hvad er nu det for en sport?

Det bliver kaldt fiskeri med bue, men er det fiskeri? Er det ikke bare en jagtform, hvor det gælder om at skyde fisk? Lyst- eller sportsfiskeri er vel når fisken har en mulighed – altså den ‘vælger selv’ om den vil tage agnen. Her bliver den bare skudt.

Til fiskeri med bue kan anvendes en normal bue, der skal bare knyttes et hjul til den forreste del af buen. I de lande det foregår, der ligger jagten normalt uden for den normale jagtsæson efter dyr over vandoverfladen.

Også i fiskeri med bue er der flere valgmuligheder. Man kan vælge sig et spot, hvor man håber at nogen fisk kommer forbi. Derudover kan man prøve at sejle rundt, for at finde fiskene, og man kan også snige sig ind på dem. Der er også den sidste og noget kontroversielle mulighed. Man kan vente til de gyder, for der samler mange fisk sig. Så er chancen større for at ramme noget 🙂

Det bliver aldrig min sportsgren det her……

Billig ferie – ved fedt fiskeri

TV: Fedt karpefiskeri

Der er både et fedt karpefiskeri herhjemme, men det har de også i Canada. Her er en video fra Canada, hvor en gruppe fangede flere hundrede karper på en uge. Stedet er Trent River, og der er mulighed for at fiske mange steder i elven. Jeg lavede tidligere et program om stedet, da jeg fik en del videooptagelser fra Kasper Bjørk, der havde været der flere gange. Der er kun mulighed for at fiske med en stang, men det er heller ikke nødvendigt, da der er fisk hele tiden. Se video fra stedet her.
Karper i Canada

Er du til karpe eller medefiskeri, så klik her

Følg Fiskemagasinet på Facebook

Der er mulighed for at følge Fiskemagasinet på Facebook:

http://www.facebook.com/fiskemagasinet

På denne side kan du ‘Synes godt’ om Fiskemagasinet på dk4. Der er heldigvis rigtig mange seere til programmerne på dk4, der har været vist siden 1995. Vi har været i mange lande at fiske, men også lavet mere end 60 programmer fra Danmark. Det er foreløbig blevet til mere end 130 programmer fra blandt andet Ungarn, Island, Irland, Grønland, Portugal, USA, Canada og Spanien. Der har været vist meget fiskeri, men heldigvis er der masser at tage fat på, hvis programmerne fortsætter til næste år.

Endnu en gang – husk at følg Fiskemagasinet på Facebook:

http://www.facebook.com/fiskemagasinet

Tip 2: Stænger

Der er flere ting, du skal tænke på, når de vælger den rigtige type stang for dig. Hvert hjul og stang har en bestemt funktion, du skal være opmærksom på. En af de første ting, du skal overveje er komfort. Er stangen, du bruger behagelig for dig at holde? Hvis du er kortere end 1,50 vil du ikke bruge en stang, der er syv meter lang 🙂 Vælg en stang længde, der er nemt for dig at holde og kaste med et par timer ad gangen.
De fleste af stængerne på markedet i dag er designet til at give dig mulighed for at føle, når en fisk hugger. Stangen uden øjer kaldes en “klinge” og den er stort set altid lavet af kulfiber. Kulfiberen er dejlig let i forhold til andre materialer, og man kan få stangen til at opføre sig, som man vil. Aktionen på stangen vil have meget at gøre med den type fiskeri, som du vil dyrke.

Er du interesseret i fluefiskeri eller fluebinding – så klik her

WEB-TV: Fiskeri i Norge er forrygende

Jeg har været flere gange i Norge, og jeg vender helt sikkert tilbage igen. Det er et forrygende fiskeland, men uanede muligheder. Det er lige fra søfiskeri, til elvfiskeri efter ørreder og laks og især havfiskeriet trækker mange danskere til Norge. Jeg har selv været i Orkla, Namsen, Vefsna, ved Seter Brygge og i en fjord ved Trondheim. Det er blevet til både ørreder, laks og virkelig mange fisk fra havet. Jeg kan kun anbefale Norge – blandt andet har jeg flere gange været afsted med DinTur, der kan findes her: www.dintur.no. Et meget seriøst norsk selskab, der har mange destinationer rundt om i landet.

På nedenstående video er det Nikolaj Hjorth, der er på havfiskeri i Norge, og der blev fanget rigtig mange store fisk.

NikoNorge2

Superpirken til havfiskeri

Giv til Fiskeri på TV
Fiskemagasinet koster mellem 75.000 og 100.000 kroner om året at få sendt på dk4. Det er til lønninger til kamerafolk og redigeringsteknikere, samt til udstyr, bånd og batterier. Hvis du ønsker at programmerne fortsætter, så er du meget velkommen til at give et beløb. Beløbet kan være stort som småt - alt er velkomment!
Facebook
Advertisement