Archive for November, 2010

Tip 1: Øv dit kast

De sagkyndige siger, at én ting, du skal gøre for at udvikle en god kasteteknik er at øve så ofte som du kan. Dette vil føre til at du bliver så god, at det gør hele forskellen mellem at være en succesfuld fluefisker eller en frustreret én.

Prøv at øve mod en mur på ydersiden af et hus. Forestil dig, at der er et ur hængende på væggen, der er på samme niveau som din skulder. Forestil at der er markører på klokken 11.00 og 13.00, og øv så kast hver dag, mod disse markører i et par minutter hver dag, for at forbedre din præcision og stil.

Ferie til fornuftige priser – Sønderhus sommerhusudlejning. Klik ind på www.soenderhus.dk

Lad bare børnene arbejde

Børn har godt af at arbejde, og de vil også gerne. Det er når man er på fisketur jeg mener. Børnene vil gerne ro, og lad dem bare gøre det. Så får du også mere tid til at fiske, og kan måske nyde turen noget mere. I dette tilfælde havde jeg knægtene med. De er henholdsvis 11 og 14 år, og er begge klar på at bruge kræfterne på noget roning. De er begge vilde med at fiske, og her var vi på den svenske sø Hjörneredssjöarna, der er et kunstigt søsystem, men ikke desto mindre utroligt smukt.

Tilbage til det oprindelige – lad nu bare børnene arbejde. De vil gerne, og du kan selv nyde naturen og fiskeriet noget mere. På billedet er det dog undertegnede der sidder med årene, men børnene var ellers vilde med at ro!

Lagan-huset er fantastisk

Jeg vil i de kommende indlæg fortælle om det hus som foreningen Fiskeringen har liggende ved Lagan. Da jeg selv skulle derop var der intet at hente nogen steder. Jeg har derfor på min tur til huset ved Lagan, taget billeder båden inden for og uden for huset. Lagan-huset ligger perfekt lige ved siden af Lagan-elven. Dog er der ikke opgang af laks ved stykket ved huset, og skal der fanges laks, skal man ud i bil og køre til stykkerne nedenfor. Huset er rigtug hyggeligt, og der er tre gode soveværelser med fire senge i hver. Madrasserne er rigtig gode. Der er et fint køkken, og et rigtig godt badeværelse. Med 12 lystfiskere i huset, kan det badeværelse nok blive noget brugt 🙂
Huset kan lejes ved at man melder sig ind i Fiskeringen – www.fiskeringen.dk – og efterfølgende finder en ledig uge eller halvuge i kalenderen. Læs mere om huset i kommende indlæg, og hvis du har historier om fiskeriet fra Lagan, så tøv ikke med at skrive til os på denne mail: mads@fisketv.dk

God og billig sommerferie – med godt fiskeri

Fluefiskeri – tips for begyndere

Fluefiskeri er en meget populær gren af fiskeriet, der kan være både afslappende og udfordrende på samme tid. De følgende tips og tricks er ideelle for begyndere. Når du lige er startet med at lære at fluefiske, så er det godt at hente al den hjælp og de råd, man kan få fra eksperter. Der vil forhåbentlig komme gode råd til de fleste fluefiskere – nok mest til begynderen – i denne blog.

Jeg sætter (stort set) alle fisk ud igen!

Jeg prøver at tale om lystfiskeri rigtig mange steder, og mange kan godt forstå at jeg har en passion for noget. Men når folk så siger at jeg må da spise meget fisk, så overrasker det dem, når jeg svarer at jeg sætter langt det meste ud igen.

Jeg kan godt lide fisk, men er ikke den store fiskespiser. Når jeg er ude i verden, så skal jeg smage nogle af de fisk vi fanger, så blandt andet brosme og rødfisk blev samgt i Norge, og røget rokkevinge og stegt haj, blev sat til livs i USA.

De fisk vi fangede i Malaysia aner jeg ikke hvad hedder, men de smagte også rigtig godt 🙂

Hvorfor fisker jeg så? Det er for roens skyld. Jeg elsker at sidde i en lille jolle, eller ved en søbred, og hygge og vente indtil fisken måske hugger.

Batterierne bliver ladet op igen, og når så der endelig er en fisk der hugger, så kører adrenalinen rundt i kroppen, og der er spænding på. Og selvom jeg ikke fanger noget, så har det helt sikkert stadig været en fantastisk dag!

Giv til Fiskeri på TV
Fiskemagasinet koster mellem 75.000 og 100.000 kroner om året at få sendt på dk4. Det er til lønninger til kamerafolk og redigeringsteknikere, samt til udstyr, bånd og batterier. Hvis du ønsker at programmerne fortsætter, så er du meget velkommen til at give et beløb. Beløbet kan være stort som småt - alt er velkomment!
Facebook
Advertisement