Archive for February, 2011
Gang i FiskeTV.dk igen
Så bliver der lagt TV-programmer om lystfiskeri på www.FiskeTV.dk igen. Forleden dag blev der lagt et program på om torskefiskeri på Øresund, og da det blev sendt i sin tid, så skabte det en del debat i lystfiskerkredse. Du kan se programmet her: http://fisketv.dk/index.php?id=216
Der er i dag gået endnu en udgave af Fiskemagasinet på dk4 på FiskeTV. Det er den første af to episoder om isfiskeri efter gedder. Vi fanger en del fine gedder, og taler en del om det grej vi bruger og de metoder vi anvender til isfiskeri. Du kan se hele programmet om isfiskeri her: http://fisketv.dk/index.php?id=215
Der vil i den kommende tid blive lagt flere programmer på www.FiskeTV.dk, så det er bare med at følge med derinde.
Billedet er ikke fra vores tur på Øresund, der var brug for lidt mere tøj. Vi var ude i uge 7 med Uge7-klubben, der hvert år tager ud for at fiskebuletorsk i uge 7.
Knudefiskeri er fedt!
Der er noget specielt over knudefiskeri, og selvom det er lang tid siden jeg prøvede sidst, så kan jeg tydeligt huske det. At stå på en frossen sø, midt om natten og fire små blink og sildefileter til bunden, og håbe på det bedste. Jeg har prøvet fiskeriet på Furesøen, og selvom isen var meget tyk, så knagede den og bragede hele tiden, så jeg troede at min sidste time var kommet 🙂
Kæmpedrøn på tværs over søen gav spænding til fiskeriet, og der kom endnu mere spænding, når noget huggede i dybet. Det var fedt når en gullig fisk, der ikke ligner mange andre fisk herhjemme kom til overfladen og vi fik den op gennem hullet i isen. Den fightede ikke af noget særligt, og vi fangede dem da heller ikke i den størrelse, som på billedet. Billedet er fra en nyhed på Fiskemagasinet.dk. Knuden er den eneste torskefisk, der lever i ferskvand.
Fiskemagasinet har lige skrevet en nyhed om knudefiskeri:
http://fiskemagasinet.dk/nyheder.htm?show=uniq&newsid=9449
Køb dit isfiskegrej her:
Pigsko, så du kan holde balancen på isen