Archive for the ‘Karpefiskeri’ Category

WEB-TV: Fiskedød i Danmark

Der var fiskedød i det meste af Danmark efter den hårde vinter. Den tykke is, med sne ovenpå og så at isen har ligget så længe. Det er opskriften på en katastrofe for mange ferskvandsfisk herhjemme. Der har været biologer ude at sige at man ikke skal hugge hul i isen, og ilte vandet, for så vækker man fiskene der ligger i dvale på bunden. De biologer må have sovet i de semestre der har omhandlet fisk. Naturligvis skulle der have været hugget nogle flere huller, og iltet vandet i de søer, der var udsat for det her. De søer kunne have været peget ud på forhånd, men man valgte ikke at gøre noget. Det gjorde at mange flotte karper døde rundt omkring, blandt andet de fine fisk i Gentofte sø. Også i det lokale vand Teglgårdssøen røg der nogle fisk, inden der blev åbnet op for et vandløb, så mange fisk heldigvis blev reddet.
Fiskedøden i de danske vande blev også til et TV-program på dk4, hvor Fiskemagasinet tog emnet op med biolog og fiskespecialist Henrik Carl.
Læs mere om fiskedøden her, og se en video med Henrik Carl og døde karper:

http://alleroed.lokalavisen.dk/web-tv-fisked%C3%B8d-i-flere-af-aller%C3%B8ds-s%C3%B8er-/20100330/artikler/100329243/1783

Fiskedød i Teglgårdssøen

Vi har været nede for at prøve at redde nogle af fiskene i Teglgårdssøen i Hillerød. Der er blevet fundet nogle store karper, blandt andet en der i sommer vejede over 12 kg. Dem der var ved søen før mig, fangede nogle karper med et net, og de blev kørt ud til en anden sø. Til gengæld fik vi masser af skaller og brasen med nettet, og de blev lagt på isen. En enkelt gedde blev også fanget, og det viste sig at være en ‘two’tone’-gedde, der var gylden på den ene halvdel, og mørk på den anden halvdel. Der blev holdt godt øje med søen resten af vinteren, og åen ned til søen blev renset, så frisk vand kunne komme til søen. Det er jeg sikker på hjalp en del.

Da vinteren gik på hæld og isen brød, blev der fundet andre døde karper i søen, men jeg er sikker på at der er flere tilbage i søen. Måske nogen kender til fangster fra søen her i 2010?

Starten på fiskedøden

Jeg hørte om fiskedøden første gang, da en gut ringede og fortalte om en stribe døde gedder og en masse døde skaller i en sø i Ballerup. Der var gedder op til 10 kg der ikke kunne klare det, men mange af de skaller, der lå på isen, var blevet hevet op, for at de ikke skulle bruge ilten i søen. Det var meget tidligt på vinteren at denne sø døde, og mystisk nok, så var hullet i isen hvor fiskene lå døde, et sted hvor der var udledning fra vejen. Min mening er at alt den salt og hvad kommunerne ellers kommer på vejene når det sner, rendte direkte ned i søen og slog søens fisk ihjel. Det er sgu altid sørgeligt at se store fisk der er døde, og det var desværre langt fra de sidste der døde denne vinter.

Giv til Fiskeri på TV
Fiskemagasinet koster mellem 75.000 og 100.000 kroner om året at få sendt på dk4. Det er til lønninger til kamerafolk og redigeringsteknikere, samt til udstyr, bånd og batterier. Hvis du ønsker at programmerne fortsætter, så er du meget velkommen til at give et beløb. Beløbet kan være stort som småt - alt er velkomment!
Facebook
Advertisement