Et stolt barn fanger gedde

Børn og fiskeri hører i den grad sammen. Der er ikke meget der er mere fantastisk end at se børns glæde ved fiskeri, og hvis de så også fanger fisk, så er de ikke til at skyde igennem i flere dage. Sådan gik det også, da jeg tidligere på året var ved Lagan i Sydsverige.

Vi fiskede blandt andet på Hjörneredssjöarna, hvor der efter sigende skulle være aborre, gedder og sandart. Vi fiskede mange timer, og selvom der var fyldte fangstbøger, med mange historier om fine fangster, så var vi ikke dygtige nok eller heldet var ikke med os den dag.

Dog var undtagelsen den yngste knægt Mads. Han var den mest ihærdige den dag, og efter en rotur, kastede han lige da han var kommet på land. Der huggede en lille gedde, men det var nok til at gøre ham stolt. Også fordi ingen af os andre havde fanget noget som helst. En fantastisk oplevelse, og til hver en tid, så vil jeg gerne selv lade være med at fange noget, hvis en af ungerne til gengæld hiver fisk op.

God og billig sommerferie – med godt fiskeri

Ferie til fornuftige priser – Sønderhus sommerhusudlejning. Klik ind på www.soenderhus.dk

Leave a Reply

Giv til Fiskeri på TV
Fiskemagasinet koster mellem 75.000 og 100.000 kroner om året at få sendt på dk4. Det er til lønninger til kamerafolk og redigeringsteknikere, samt til udstyr, bånd og batterier. Hvis du ønsker at programmerne fortsætter, så er du meget velkommen til at give et beløb. Beløbet kan være stort som småt - alt er velkomment!
Facebook
Advertisement