Karpefiskeri, find karpen først!

Her spottes et par karper. Jeg står oppe på en skrænt, så de ser lidt små ud, men vil skyde på de ligger på omkring seks kilo.

Af Thøger Mortensen
Jeg fik den ære at skrive et gæsteindlæg her på fiskebloggen.dk, jeg har valgt at skrive om karpefiskeri nærmere betegnet hvordan du finder karpen, og det kan du læse om i denne artikel, men først lidt info om karpen.

Karpen er en utrolig klog fisk, den bliver op til 60 år i de forhold vi har i Danmark, men kan blive meget ældre i særlige tilfælde (Den ældste koi karpe blev 226 år, men koi karper kan også blive ældre end almindelige karper og det er også en af grundene til at de er så dyre.)

Karpen bliver hurtigt mistroisk hvis den ser at din agn skiller sig ud fra den normale føde den spiser og især hvis du ikke har gjort noget forsøg på at få dit karperig til at være et med bunden.

Du kan se Korda Underwater carp fishing på Youtube, her vil du lære meget om hvordan karpen agere når den ser din bait og dit karperig, den mest lærerige karpevideo efter min mening.

Hos http://www.fiskegrej-online.dk/ kan du købe karperigs som passer til forskellige søbunde, de er lette at binde og utroligt effektive, når du vil præsentere din agn på den perfekte måde og derved gøre chancen for at fange en karpe større.

Der er også et bredt udvalg af leadcore, som er forfanget til karperigs. Ved karpefiskeri er det vigtigt at du gør noget ud af dit karperig da karpen som sagt er utrolig klog og her skal du være et skridt foran og have et karperig klar som næsten er usynligt og præsenterer agnen perfekt.

Nå nu til det, det handler om, og det er hvordan du finder det ideelle sted på søen at karpefiske. Det kan være svært at se hvor du kan finde karpen, når du skal fiske i en ny sø som har en god størrelse.

De fleste karpefiskere laver den fejl, at de allerede på forhånd har besluttet sig for hvor de vil fiske og det er typisk hvor det er lettest at komme til.

Det kan være hvor det er lettest at parkere eller lettest at slå sin bivvye op, men hvad hvis fiskene går i den anden ende af søen, da der er en naturlig kilde til føde i denne ende. Ja så har karpefiskerne som har valgt at fiske hvor der var let tilgængeligt, en lille chance for at fange nogle fisk.

Hvis det er en sø hvor der tit er karpefiskere, kan karpen søge uden om dette område da de ved hvad der kan vente dem. Det kan mange gange være en fordel at bruge en time eller mere på at undersøge forskellige steder i søen for at finde ud af hvor karpen går, også selvom du kun skal fiske seks timer.

En god metode til at se hvor karperne går, er ved at anskaffe sig et par polaroid briller, med dem har du lettere ved at se igennem vandet, tag en tur rundt om søen hvis det er muligt, lyt og kig efter tegn fra karper, de afslører sig typisk ved højlytte plask men også bobler der kommer op fra bunden, det er et tegn på at de suger søbunden for føde (Det kan også være fisk som suder eller brasen).

Når du har fundet et sted hvor der er karper så start med at rigge stængerne til og få smidt din bait ud, hvor du har set eller, så tydelige tegn fra karper.

Karpen kan ligeså godt gå lige under dine stænger som de kan gå så langt du kan kaste ud i søen, så sørg for at kaste derhen hvor du så tegnene, så er der en større chance for at dit karpefiskeri bliver en succes.

Hvis du kunne lide denne guide kan du læse flere af slagsen på http://www.karpefiskeren.dk/ her er der flere guides om karpefiskeri, både for karpefiskeren som hele tiden vil optimere sit karpefiskeri og til nybegynderen som er fascineret af den store fisk og skal vælge sine første karpestænger.

Leave a Reply

Giv til Fiskeri på TV
Fiskemagasinet koster mellem 75.000 og 100.000 kroner om året at få sendt på dk4. Det er til lønninger til kamerafolk og redigeringsteknikere, samt til udstyr, bånd og batterier. Hvis du ønsker at programmerne fortsætter, så er du meget velkommen til at give et beløb. Beløbet kan være stort som småt - alt er velkomment!
Facebook
Advertisement