Mad: Fiskefileter med hjemmelavet remoulade

Fiskebloggen har modtaget dette indlæg, som vi med glæde bringer. Hvis andre vil skrive et blogindlæg, så skal man bare kontakte mig på mads@fiskemagasinet.dk.

Er der noget som lune og sprøde fiskefileter med remoulade? Uanset om du selv har fanget fisken eller købt den hos fiskehandleren, så er fiskefileter et lækkert indslag i en god frokost eller som hovedret. Der er tale om en sand dansk klassiker.  Og så er det oven i købet nemt og hurtigt at lave. Her får du opskriften.

Opskrift på fiskefileter med remoulade
(til 4 personer).
12 små rødspættefileter eller skrubbefileter.
1-2 dl rugmel.
Salt og peber.
4 spsk. smør eller margarine til stegning.
250 gram creme fraiche (18%).
1 æble.
2 små eller 1 stor gulerod.
8 spsk. syltede agurker.
½ løg.
1 spsk. karry.
Salt.
Tilbehør: Rugbrød.

Bland rugmel med salt og peber. Skyl fiskefileterne og vend dem i melblandingen. Steg dem i rigeligt smør eller margarine til de er gyldne.

Imens fisken steger laves remouladen. Skræl æble og gulerod og skær det i små. De syltede agurker skæres også i fine tern, og løget hakkes fint. Rør creme fraiche, æble, gulerod, syltet agurk, løg og karry sammen i en skål og smag til med salt.

Server med godt rugbrød.

One Response to “Mad: Fiskefileter med hjemmelavet remoulade”

  • welle says:

    opskrift ok. Dog vil det være værd at oplyse at fisken,når den er skyllet, skal trykkes af i et viskestykke, ellers får man kogt fisk i stedet for stegt.
    Kokken.

Leave a Reply

Giv til Fiskeri på TV
Fiskemagasinet koster mellem 75.000 og 100.000 kroner om året at få sendt på dk4. Det er til lønninger til kamerafolk og redigeringsteknikere, samt til udstyr, bånd og batterier. Hvis du ønsker at programmerne fortsætter, så er du meget velkommen til at give et beløb. Beløbet kan være stort som småt - alt er velkomment!
Facebook
Advertisement