Westin – stænger til alt fiskeri

Jeg har brugt mange forskellige Westin-stænger, men denne anmeldelse handler om stænger til det eksotiske fiskeri

Af Mads Hussing

Med mig til det eksotiske fiskeri på Maldiverne og Colombia havde jeg blandt andet Westins stang til speed jigging med og to forskellige af Westins popperstænger med.

Det kan være lidt af en jungle, når man skal finde grej til ekspeditioner langt væk fra Danmark. Der kan også være et stort problem med oppakningen. Hvor mange kilo og hvor mange kufferter må man have med?

Ved mange flyselskaber kan man købe sig til at have stangrør med, men det kan være en dyr fornøjelse. Jeg faldt for Westins popper- og jigstænger, da de kan pakkes i en større taske.

Dermed behøver jeg ikke at bekoste et dyrt stangrør for at få stængerne med, men jeg kan have dem i en taske, hvor jeg også kan have fiskegrej, tøj og andet med.

 

At de samtidig er gode at fiske med, det gør det ikke dårligere. Begge de to Westin popper-stænger kaster rigtig godt. De er en fornøjelse at fighte fisk med. Jeg har kun fået fisk – tun og jacks – op til 12-14 kg på dem, og det klarede de uden problemer.

 

Man kan tydeligt mærke på dem, at de klarer meget store fisk uden problemer, for det er næsten for nemt at håndtere de mindre fisk med stængerne.

 

Når man bruger popperstænger, så skal det være nogen man kan stå med i timevis og kaste. Det er et hårdt fiskeri, og der er ikke noget let over at stå med hjul på 600-900 gram, kraftige stænger og poppere på 200 gram. Så jeg kommer ikke til at skrive, at det er en dans på roser at stå med grejet i mange timer og kaste.

 

MEN – der er ingen tvivl om, at balancen i stængerne er god. De ligger godt i hånden. De kaster godt med selv meget tunge agn, og de kan sætte krogen i fiskene, der kan have en hård mund at sætte krogene i.
Jeg har samlet en del fakta om stængerne herunder, og i toppen af siden har jeg en video, hvor jeg fighter en jack på en af Westin-stængerne.

 

Fakta Westin popperstang 1
7,8 fod – 234 cm lang
Medium-heavy aktion
Kastevægt: 100-180 gram
3 sektioner
Farve: Blå

 

Fakta Westin popperstang 2
7,8 fod – 234 cm lang
Medium-heavy aktion
Kastevægt: 100-180 gram
3 sektioner
Farve: Sort

 

Fakta Westin jig-stang
5,2 fod – 157 cm lang
Medium aktion
Kastevægt: 250-400 gram
2 sektioner
Farve: Sort

 

Er du til mallefiskeri, bulefiskeri, P&T-fiskeri eller andet fiskeri – så er der her muligheden for at se masser af TV om lystfiskeri – helt gratis

Leave a Reply

Giv til Fiskeri på TV
Fiskemagasinet koster mellem 75.000 og 100.000 kroner om året at få sendt på dk4. Det er til lønninger til kamerafolk og redigeringsteknikere, samt til udstyr, bånd og batterier. Hvis du ønsker at programmerne fortsætter, så er du meget velkommen til at give et beløb. Beløbet kan være stort som småt - alt er velkomment!
Facebook
Advertisement